Dette indlæg indeholder affiliate links. Jeg markedsfører kun produkter, som jeg kan stå inde for.
Alternative aktier
I dette indlæg præsenterer jeg 2 alternative aktier, der opererer inden for henholdsvis ejendoms- og kapitalfondsmarkedet. Det er to spændende forretningsområder, der oftest forbindes med området for ‘Alternative Investeringer‘.
‘Alternative Investeringer’ dækker over investering i alt andet end traditionelle aktier, obligationer og valuta. Det kan eksempelvis være investering i ejendomme, råvarer, infrastruktur, kapitalfonde og/ eller bæredygtige skovplantager.
Men der er også muligheder inden for aktieområdet, hvor du kan investere i “alternative” aktier, der eksempelvis er aktive inden for ejendoms- og kapitalfondsmarkedet.
Hvis du er investeret i aktier, så kan du med Atlaz investeringsapp sammenholde dine omkostninger, bæredygtighed og performance med andre private investorer (reklame).
Læs mere og download Atlaz her.
Sagax AB
Sagax AB er et svensk børsnoteret ejendomsselskab, der har oplevet markant vækst på top- og bundlinje, hvilket også er afspejlet i aktiekursen, der er steget mere end 270% over de seneste 5 år.
Sammenlignet med det ledende indeks i Sverige, OMX Stockholm 30, så har Sagax overperformet markedet markant.
Se kurven herunder:
Sagax ejer ejendomme i Sverige, Finland, Tyskland og Danmark med en samlet kapacitet på mere end 2 millioner kvadratmeter.
En betydelig andel af selskabets ejendomsportefølje er placeret i Stockholm og Helsinki.
Se tabellen herunder:
Virksomhedens indtægter består primært af lejeindtægter.
Jeg ejer ikke aktier i Sagax AB.
EQT AB
EQT er en svensk kapitalfond, der investerer i højvækst-virksomheder, der ikke er børsnoteret – også kaldet unoterede selskaber. EQT har ejerskab i en lang række virksomheder globalt herunder også nogle velkendte brands i Danmark.
En kapitalfond investerer typisk i unoterede selskaber med henblik på at vækste og sælge dem videre med fortjeneste.
Herunder giver jeg nogle eksempler på virksomheder, som EQT har investeret i:
- Flying Tiger Copenhagen er en dansk og verdensomspændende butikskæde, der sælger billige varer til forbrugere og de blev delvist overtaget af EQT i 2013.
- Sitecore er et dansk IT-udviklingshus, der blandt andet udvikler software til digital markedsføring. Sitecore blev delvist overtaget af EQT i 2016.
Derudover driver EQT også fonden, EQT Ventures, der investerer i højvækst-virksomheder:
- Einride er et svensk transportfirma, der har specialiseret sig i elektriske og selvkørende køretøjer
- Wolt er en finsk startupvirksomhed, der er kendt for deres digitale Takeaway-platform.
Jeg ejer ikke aktier i EQT.
Hvis du er investeret i aktier, så kan du med Atlaz investeringsapp sammenholde dine omkostninger, bæredygtighed og performance med andre private investorer (reklame).
Læs mere og download Atlaz her.
Har du har spørgsmål, feedback eller anden forespørgsel? Så er du meget velkommen til at skrive en kommentar eller mail.
Du kan følge min Linkedin eller Shareville, hvis du ønsker mere inspiration til aktier. Hvis du ønsker mere indhold, så kan du blandt andet læse om grønne aktier her.
Dette blogindlæg er kun udarbejdet til inspiration og udgør således ikke anbefaling til køb af de omtalte aktier.