Disclaimer: Omtalte aktier er ikke en anbefaling, men er kun til oplysning og inspiration. Det er vigtigt, at du selv undersøger en aktie forud for en investering.
Indeholder reklame for Norm Invest og Nordnet.
Hvad kendetegner en udbytteaktie?
En udbytteaktie er en virksomhed, der udbetaler en del af overskuddet til sine aktionærer – i form af udbytte (kontante beløb).
Det er vigtigt at være opmærksom på, at udbytte ikke er en pengegave.
Aktiekursen falder i teorien tilsvarende det udbytte, som udbetales.
Virksomheder udbetaler udbytte med forskellige intervaller.
Det er typisk:
- Årligt
- Halvårligt
- Kvartalsvist
I nogle tilfælde udbetaler virksomheder også månedligt udbytte.
Med investering i udbytteaktier får du altså et løbende afkast på din investering.
Mange virksomheder hæver deres udbytte i takt med fremgang i deres forretning.
Men det er afhængigt af virksomhedens resultater og andre faktorer.
Udbytteaktier har ofte nogle særlige kendetegn:
Stabilitet
- Virksomheder, der udbetaler udbytte, har ofte en historik med en stabil og vedvarende indtjening. Det indikerer ofte, at virksomheden har en sund økonomi og forretningsmodel.
Overskud
- Virksomheder, der udbetaler udbytte, har normalt en sund forretning, der gør dem i stand til at generere et overskud.
- En del af overskuddet udbetaler virksomheden i form af udbytte.
Modenhed
- Virksomheder, der udbetaler udbytte, har ofte nået en vis modenhed. Det gør dem mere tilbøjelige til at udbetale udbytte.
- Det er typisk virksomheder med etablerede produkter, stabile indtægter og mindre behov for at investere hele overskuddet.
Hvilke begreber er vigtige at kende til?
I dette afsnit har jeg samlet en række begreber, som er vigtige at kende til:
1. Udbytte (Dividend)
- Udbytte er den del af en virksomheds overskud, der udbetales til aktionærerne i form af kontante beløb (udbytte).
2. Udbytteprocent (Dividend Yield)
- En virksomheds udbytteprocent angiver, hvor stort et direkte afkast som virksomheden giver per aktie.
3. Udbetalingsprocent (Payout Ratio)
- En virksomheds udbetalingsprocent angiver, hvor stor en del af overskuddet der udbetales som udbytte.
4. Ex-dato (Ex-Dividend Date)
- En virksomheds ex-dato er den dato, hvor en aktie handles uden retten til det kommende udbytte.
5. Udbetalingsdato (Payment Date)
- En virksomheds udbetalingsdato er den dato, hvor udbyttet faktisk udbetales til aktionærerne.
6. Udbyttehistorik (Dividend History)
- En virksomheds udbyttehistorik indikerer, hvordan en virksomhed tidligere har udbetalt udbytte. Har det været stabilt og voksende over tid eller svingende?
7. Udbyttevækst (Dividend Growth)
- En virksomheds udbyttevækst indikerer, hvordan virksomheden har vokset sit udbytte årligt i procent over tid.
Hvilke andre aspekter kan være interessante at undersøge ved udbytteaktier?
Indtjeningens stabilitet:
- Hvor stabilt er virksomhedens cash flow og indtjening?
- Har virksomheden tidligere haft evnen til at udbetale udbytte under økonomiske nedture?
Gældsgrad:
- Har virksomheden en sund gæld sammenlignet med egenkapital?
- Høj gæld kan gøre det svært at opretholde udbyttebetalinger under økonomiske nedture.
Markedets modenhed:
- Opererer virksomheden i et modent marked med stabil efterspørgsel?
- Eller er det et vækstmarked, hvor kapital ofte geninvesteres frem for at blive udbetalt?
Du kan hente en gratis investeringsplan fra Norm Invest her.
Beskatning af udbytte
Når du investerer i udbytteaktier, er det vigtigt at være bekendt med, hvordan udbytte beskattes.
I dette afsnit tager jeg udgangspunkt i beskatning af udbytteafkast på et almindeligt aktiedepot kontra en aktiesparekonto.
Almindeligt aktiedepot
På et almindeligt aktiedepot beskattes udbytte som aktieindkomst.
Aktieindkomst er gevinster fra aktier, som er udbytte og kursgevinster fra dine investeringer.
Aktieindkomst 2025:
- Du betaler 27% i skat af din samlede årlige aktieindkomst, der ikke overstiger 63.300 kr.
- Du betaler 42% i skat af din samlede årlige aktieindkomst, der overstiger 63.300 kr.
Du kan oprette et almindeligt aktiedepot via Nordnet her.
Aktiesparekonto
På en aktiesparekonto beskattes udbytte med en flad skat på 17%.
Der trækkes ikke udbytteskat direkte fra danske aktier på en aktiesparekonto, som der normalt gør på et almindeligt depot.
Det opgøres sammen med dine potentielle kursgevinster i slutningen af året.
Fra udenlandske aktier trækkes der udbytteskat direkte i form af kildeskat, som også er tilfældet på et almindeligt depot.
Der trækkes som udgangspunkt 15% i kildeskat fra udenlandske aktier.
Du kan oprette en aktiesparekonto via Nordnet her.
De 3 udbyttestrategier
Indkomst
En udbyttestrategi, som er baseret på indkomst, er kendetegnet ved investering i virksomheder, der udbetaler et højt udbytte per aktie.
Du kan finde inspiration til danske virksomheder med højt udbytte per aktie via Nordnet her.
Selvom en virksomhed udbetaler et højt udbytte, så er det ikke ensbetydende med, at aktien har kvalitet.
Vær varsom med at investere i aktier udelukkende for et højt udbytte, men undersøg også andre områder af virksomheden.
Vækst
En udbyttestrategi som er kendetegnet ved investering i aktier med et forholdsvist lavt udbytte, men høj vækst i årligt udbytte.
Du kan finde inspiration til aktier med høj vækst i udbytte via min liste med +25 udbytteaktier her.
Kombination
En udbyttestrategi som er kendetegnet ved investering i en kombination af både indkomst og vækst.
Du kan kombinere dine investeringer med virksomheder inden for både “indkomst” og “vækst”.
De to kategorier kan supplere hinanden godt i en langsigtet udbytteportefølje.
Inspiration til udbytteaktier
To kategorier, der ofte bliver fremhævet for deres solide udbyttehistorik er ‘Dividend Aristocrats’ og ‘Dividend Kings’.
Hvilke kriterier skal en virksomhed opfylde for at blive indlemmet som Dividend Aristocrat eller King?
- Virksomheden skal være en del af S&P 500-indekset.
- Virksomheden har udbetalt et vedvarende og stigende udbytte i mindst 25 år i træk.
Du finder mere information om de to kategorier her nedenfor.
Dividend Aristocrats
- Dividend Aristocrats er en gruppe af virksomheder, som er en del af S&P 500-indekset og har vokset deres årlige udbytte i mindst 25 år i træk.
5 eksempler:
Virksomhed | Sektor | Antal | Direkte afkast |
McDonald’s | Cyklisk forbrug | 49 | 2,4% |
Medtronic | Sundhed | 48 | 3,4% |
Realty Income | Ejendomme | 29 | 5,7% |
NextEra Energy | Forsyning | 29 | 2,8% |
IBM | Teknologi | 28 | 2,9% |
Dividend Kings
- Dividend Aristocrats er en gruppe af virksomheder, som er en del af S&P 500-indekset og har vokset deres årlige udbytte i mindst 50 år i træk.
5 eksempler:
Virksomhed | Sektor | Antal | Direkte afkast |
Procter & Gamble | Konsument | 68 | 2,3% |
Coca-Cola | Konsument | 62 | 3,1% |
Johnson & Johnson | Sundhed | 62 | 3,4% |
AbbVie | Sundhed | 52 | 3,8% |
S&P Global | Finans | 51 | 0,7% |
Husk: Der er ingen garanti for, at de nævnte virksomheder hæver deres udbytte i fremtiden, selvom deres historik har været positiv.
Udbytteliste: +25 udbytteaktier
Jeg har lavet en liste med mine udvalgte +20 udbytteaktier på tværs af Danmark, Sverige, Canada og USA.
Listen fokuserer på virksomheder inden for ejendomme, industri, finans, sundhed og teknologi, men bliver løbende udvidet.
Du finder udbyttelisten her.
Afrunding
Udbytteaktier er en attraktiv måde at få et løbende afkast på din investering.
Med udbytteaktier kan du opbygge en stigende opsparing og indkomst over tid.
Udbytteaktier er nødvendigvis ikke relevante for dig, da det afhænger af din strategi og mål.
Ønsker du at opbygge en langsigtet opsparing og indkomst gennem udbytteaktier? 📈
Du kan læse mere om mit længere investeringsforløb her.
Følg gerne min profil på Linkedin og Shareville.