I dette indlæg kan du læse mere om mit seneste aktiekøb 2021, som er det danske medicoselskab, Chemometec A/S.
Beskrivelse af Chemometec A/S
Chemometec er en førende virksomhed inden for celletællings- og analyseudstyr. Virksomheden er fokuseret på at udvikle markedets hurtigste og mest præcise celletællingsapparater.
De leverer præcise og konsistente data til tusindvis af kunder på tværs af biotek-, pharma- og akademiske segmenter.
Virksomheden har oplevet eksponentiel vækst, og virksomheden stræber efter at være den førende leverandør inden for life science-området.
Chemometecs instrumenter er desuden designet, fremstillet og testet i Danmark.
Aktiekursens udvikling
Over de seneste 3 år har Chemometec formået at skabe et ekstraordinært afkast til sine investorer med en stigning i aktiekursen på hele +1300%.
Nedenstående tabel viser også, at Chemometec har mere end forboblet deres omsætning i perioden, og overskuddet er steget med cirka 700% i samme periode fra 7,4 millioner i 2017 til 59 millioner i 2020.
Hvorfor investerer jeg i Chemometec?
Jeg har valgt at investere i Chemometec grundet deres stærke markedsposition, vækst og momentum.
Chemometec har leveret stærke resultater og forventer at iværksætte opkøb, hvis de rette muligheder opstår. Det er endnu et lag i den vækstmotor, som Chemometec har skabt.
Selvom aktien har været på himmelflugt, så tror jeg på gode langsigtede muligheder i aktien, da vækstpotentialet og mulighederne fortsat er store.
Du finder en oversigt over mine aktier her.
Hvis du har spørgsmål eller feedback, så er du meget velkommen til at kommentere eller kontakte på mail.
Du kan følge min Linkedin eller Shareville, hvis du ønsker mere inspiration til aktier.
Dette blogindlæg er kun udarbejdet til inspiration og udgør således ikke anbefaling til køb eller salg af de omtalte aktier.