Kategorier
Aktier Innovation Udbytte

ASSA Abloy AB – seneste aktiekøb 2023

Disclaimer: Dette indlæg er udelukkende til inspiration og ikke en anbefaling til køb af omtalte aktier.

I dette indlæg kan du læse mere om mit seneste aktiekøb af virksomheden ASSA Abloy AB.

Indlægget indeholder reklame for NORD, som er en datadreven og digital investeringsløsning til private og virksomheder.

Du kan hente en gratis investeringsplan fra NORD her.

En førende leverandør af adgangsløsninger

ASSA ABLOY er en global leverandør af løsninger til adgangskontrol, der tilbyder en bred vifte af produkter og tjenester.

Virksomheden blev grundlagt i Sverige i 1994 og har hovedkvarter i Stockholm.

ASSA Abloy har en stærk global tilstedeværelse og er repræsenteret i mere end 70 lande med mere end 48.000 ansatte.

Deres produkter og tjenester omfatter dørlåse, dørhåndtag, nøglesystemer, elektronisk adgangskontrol, dørautomatik og sikkerhedsdøre, som anvendes i både kommercielle og private bygninger over hele verden.

ASSA Abloy har en række kendte varemærker, herunder ASSA, Abloy, Yale, HID Global og Mul-T-Lock, og har opbygget en stærk position gennem organisk vækst og strategiske opkøb.

Virksomheden har også et stærkt fokus på innovation og har investeret i forskning og udvikling for at forblive på forkant med udviklingen af teknologien.

Du kan hente en gratis investeringsplan fra NORD her.

Opkøb af virksomheder

ASSA Abloy har en lang historie med opkøb af andre virksomheder i deres branche og relaterede industrier.

I de senere år har de gennemført en række opkøb af virksomheder, der har styrket porteføljen af produkter og tjenester

Her er nogle eksempler på virksomheder, som ASSA Abloy har opkøbt i de senere år:

  1. August Home Inc. – En amerikansk producent af smart home-tilbehør, som blev opkøbt i 2017.
  2. Crossmatch Technologies Inc. – En amerikansk virksomhed inden for biometrisk identifikation, som blev opkøbt i 2018.
  3. Luxer One – En amerikansk producent af automatiske pakkebokse, som blev opkøbt i 2019.
  4. Spacesaver Corporation – En amerikansk producent af opbevaringsløsninger til virksomheder, som blev opkøbt i 2020.
  5. FocusCura – En hollandsk virksomhed inden for telemedicin og pleje, som blev opkøbt i 2020.

Du finder en liste over ASSA Abloys opkøb siden virksomhedens etablering via linket her.

Finansielle nøgletal og udbytte

ASSA Abloy har oplevet positiv vækst over en længere årrække.

Omsætningen er steget fra SEK 94 milliarder i 2019 til SEK 120 milliarder i 2022, hvilket er en stigning på cirka 28%.

Virksomhedens overskud har også udviklet sig positivt fra knap SEK 10 milliarder i 2019 til SEK 13,2 milliarder i 2022, hvilket er en stigning på cirka 32%.

ASSA Abloy har hævet deres udbytte per aktie over tid, hvilket også er illustreret i tabellen nedenfor.

2023202220212020
Udbytte per aktie4,804,203,903,85
Opdateret 1. maj 2023

Deres udbytte per aktie er steget fra SEK 3,85 i 2020 til SEK 4,80 i 2023, hvilket er en stigning på cirka 25%.

Udbyttet udbetales halvårligt.

Du finder mere information om virksomhedens udbytte her.

Opsummering

Jeg har valgt at investere i ASSA Abloy, da virksomheden har præsteret langvarig vækst i forretningen med forventning om fortsat vækst i fremtiden.

Derudover har virksomheden et skærpet fokus på opkøb af nye virksomheder for at styrke sin markedsposition, hvilket er en attraktiv strategi i min optik.

Deres udbyttehistorik er ligeledes positiv med løbende stigning år for år i udbetalt udbytte per aktie.

Hvis du har spørgsmål eller feedback, så er du velkommen til at kommentere eller kontakte på mail.

Mail: christian@lilleinvestor.dk

Du finder en oversigt over mine aktier her.

Du er også velkommen til at følge mine løbende opdateringer på Linkedin og Shareville.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *