Kategorier
Aktier Månedsopdatering Udbytte

Månedsopdatering – juni 2024

I dette indlæg finder du mere information om udviklingen i mine investeringer for juni, hele 2024 og mit årlige afkast siden 2019 i henholdsvis procent og kr.

Dette indlæg indeholder reklame for Norm Invest, som er en datadreven og digital investeringsløsning til private og virksomheder.

Du kan hente en gratis investeringsplan her.

Porteføljens udvikling i juni 2024

I juni oplevede mine investeringer en stigning på 5,4%, som er en betydelig stigning i en enkelt måned.

Til sammenligning har Nasdaq 100, som er et toneangivende aktieindeks i USA, oplevet en stigning på cirka 6%.

Mine investeringer med de største procentuelle stigninger i juni:

  • Nvidia +12%
  • Tryg +8,5%
  • Novo Nordisk +8%

Nvidia var atter engang den aktie i min portefølje, som tog det største spring med en stigning på 12% i juni.

Porteføljens udvikling for hele 2024

For hele året er mine investeringer steget 21,7%, som er en meget positiv udvikling for året.

Til sammenligning har Nasdaq 100, som er et toneangivende aktieindeks i USA, oplevet en stigning på 17%.

Mine investeringer med de største procentuelle stigninger for hele 2024:

  • Nvidia +150%
  • Spotify +67%
  • Novo Nordisk +43%

Du kan hente en gratis investeringsplan her.

Udbytte 2024

I juni modtog jeg 183 kr. i udbytte fra mine investeringer. I alt har jeg modtaget 8819 kr. i udbytte indtil videre i 2024.

I juli forventes det foreløbigt, at jeg modtager 466 kr. i udbytte fra mine investeringer.

Du kan læse mere om mit perspektiv på udbytteaktier her.

Årligt afkast siden 2019

Nedenstående diagrammer viser udviklingen i mine investeringer år for år siden 2019.

Mine investeringer har siden 2019 genereret et samlet afkast på cirka 153.000 kr. (inkl. udbytte).

Det går op og ned på aktiemarkedet, men over tid er der afkast at hente.

I 2022 oplevede mine investeringer en markant nedgang på 31,5% eller 83.500 kr.

Det indikerer samtidig også, at det er væsentligt at fastholde en langsigtet strategi, da kortsigtede markedsudsving kan påføre betydelige tab på din portefølje.

Du finder en oversigt over mine investeringer her.

Hvis du har spørgsmål, feedback eller anden forespørgsel, så er du altid velkommen til at sende en besked eller mail.

Mail: christian@lilleinvestor.dk

Følg også mine opdateringer på Linkedin og Shareville.

2 kommentarer til “Månedsopdatering – juni 2024”

Hey, mit navn er Oscar Jankowski. Jeg er 16 år gammel og går i gymnasiet. Jeg arbejder hårdt og har sagt nej tak til fester og hygge. I stedet har jeg startet en bilpleje service og arbejder som ung medarbejder i Meny. Jeg har investeret i aktier, ingen i min familie har gjort det før, ingen hjælp at hente så ren youtube og euro investor 🙂

Min portefølje består af:

Novo Nordisk
Saab
Alphabet A
Brdr. A & O Johansen A/S B
ALK-Abelló B A/S
Harboes Bryggeri B A/S

Hvad synes du om denne opstilling? Jeg har købt løbende op og er endt med et fornuftigt beløb nu, og jeg vil gerne investere på lang sigt.

Fordeling:

Novo Nordisk B A/S: 56,23%
Alphabet A: 11,76%
SAAB AB ser. B: 9,20%
Brdr. A & O Johansen A/S B: 8,67%
Harboes Bryggeri B A/S: 7,58%
ALK-Abelló B A/S: 6,57%

Mit spg er Synes du det er fornuftigt

Mvh Oscar Jankowski

Hej Oscar

Tak for din besked – det er sejt, at du er kommet så tidligt i gang med dine investeringer.

Som udgangspunkt synes jeg, at det er nogle fornuftige virksomheder, som du har i porteføljen. Personligt er Novo Nordisk og Alphabet en del af mit “favoritfelt” af aktier, som jeg ønsker i min langsigtede portefølje. Begge virksomheder er markedsledende med et stærkt innovativt fokus, som tapper ind i nogle af de store megatrends.

Jeg kender ikke meget til de andre virksomheder, som du har i porteføljen. ALK er også et spændende dansk selskab, som dog ikke udbetaler udbytte, hvilket afholder mig fra at investere i selskabet for nuværende.

Det er selvfølgelig oplagt at nævne, at Novo fylder meget i din portefølje, men hvis din målsætning er, at du vil udvide din portefølje med flere aktier, så ser jeg ikke den nuværende fordeling som et problem, da du stadig er på et tidligt stadie i dine investeringer og opbygning.

Du kan også overveje investeringsforeninger eller ETFer (især interessant på en aktiesparekonto) for at sprede dine investeringer på en lang række aktier.

Jeg håber, at svaret kan bruges.

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *