I dette indlæg kan du læse om min seneste investering i virksomheden, Prologis.
Indlægget indeholder reklame for Norm Invest, som er en datadreven og digital investeringsløsning til private og virksomheder.
Du kan hente en gratis investeringsplan her.
Fokus på logistik- og distributionscentre
Prologis er en amerikansk ejendomsvirksomhed og fungerer som en Real Estate Investment Trust (REIT).
Virksomheden er den største REIT globalt målt på markedsværdi.
Prologis opkøber, driver og administrerer logistik- og distributionscentre og har kunder som Amazon, DHL, FedEx, UPS, DSV, Walmart og BMW.
Nøglefunktioner og karakteristika ved Prologis:
- Global tilstedeværelse: Prologis opererer internationalt og har en omfattende portefølje af logistikejendomme over hele verden. Virksomheden er aktiv på flere kontinenter og har betydelig erfaring inden for globale logistikmarkeder.
- Specialisering i logistik: Prologis fokuserer på at opføre topmoderne logistikfaciliteter for at imødekomme behovene hos virksomheder inden for e-handel, detailhandel, produktion og andre sektorer, der kræver effektiv infrastruktur.
- Bæredygtighed: Som mange moderne virksomheder lægger Prologis vægt på bæredygtighed i design og drift af deres ejendomme. Dette kan omfatte energieffektive bygninger, genanvendelse af materialer og brug af miljøvenlige teknologier.
- Innovation: Prologis har også vist interesse for at inkorporere teknologiske innovationer i deres faciliteter. Dette kan omfatte brug af automatisering, IoT (Internet of Things) og andre avancerede teknologier for at forbedre effektiviteten og funktionaliteten af deres logistikløsninger.
Du kan hente en gratis investeringsplan her.
Finansielle nøgletal og udbytte
Prologis har oplevet solid vækst i deres forretning, hvilket også er afspejlet i tabellen her nedenfor.
Omsætningen er steget 34,5 % fra 2021 til 2023, og overskuddet (resultat efter skat) er steget hele 127 % i samme periode.
Prologis udbytteprocent er cirka 2,6 %, og virksomheden udbetaler udbytte fire gange om året.
2023 | 2022 | 2021 | |
Udbytte per aktie (USD) | 3,48 | 3,16 | 2,52 |
I 2021 udbetalte Prologis et årligt udbytte på 2,52 dollars per aktie, men har hævet udbyttet til 3,48 dollars i 2023. Det er en stigning på hele 38 % på to år.
Du finder mere information om deres udbytte her.
Prologis Ventures
Prologis investerer også i spirende vækst-virksomheder inden for transportområdet, digitale bygninger og infrastruktur samt fast ejendom og byggeri.
Du kan læse mere om Prologis Ventures og deres investeringer via linket her.
Hvorfor har jeg investeret i selskabet?
Jeg har valgt at investere i Prologis, da virksomheden har etableret en ledende position inden for deres forretningsområde, som er investering i ejendomme inden for logistik og distribution, med en solid kundebase af globale virksomheder.
Derudover vækster Prologis deres forretning år for år og udbetaler et stigende udbytte per aktie, som er vigtige kriterier i mine valg af investeringer.
Hvis du har spørgsmål eller feedback, så er du altid velkommen til at kommentere eller kontakte på mail: christian@lilleinvestor.dk
Du finder en oversigt over mine investeringer her.
Du er velkommen til at følge med på Linkedin og Shareville, hvor jeg løbende deler indhold om aktier.
Disclaimer: Dette indlæg er ikke en anbefaling til køb eller salg af omtalte aktier, men er udelukkende til inspiration. Det er vigtigt, at du laver din egen research forud for en investering.
2 kommentarer til “Prologis – investering 2024”
Spændende. Jeg ledte netop efter en aktie inden for ejendomme, for at kunne balancere min portefølje bedre, men denne var gået helt under min radar. Nu har jeg kigget nærmere på den, og den er kommet på købslisten. Tak for inspiration.
Hej Aske
Tak for din kommentar. Det er godt at høre, at du kan bruge det til inspiration. Mine investeringsvalg er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at andre skal gøre det samme, men forhåbentlig netop kan bruges til inspiration 🙂